Vores lagertjenester – nøglen til succes
De er et centralt element i vores brede vifte af forsyningskædeløsninger med mere end 160 lagre på verdensplan inklusive 3,1 millioner pallepladser. Du får høj kvalitet, funktionalitet og operationel kontrol med et standardiseret netværk af lagre. Vi giver en pålidelig, rettidig og effektiv implementering, som nøjagtigt opfylder dine behov over alt i verden.
Vores kontraktlogistikkunder får nytte af effektive processer
Frem for alt får kunder inden for kontraktlogistik gavn af vores tæt forbundne, optimerede processer. Du får fuld adgang globalt til opmagasinerede varer og afhentede ordrer, rigtig god service, og du får gavn af vores eksperters indgående kendskab til branchen. Vi optimerer vareflowet på vores lagre via intelligente og effektive processer samt fleksibel brug af udstyr. Vi yder løbende support til vores partnere i forhold til deres indkøbs- og salgsmarkeder med vores logistikkoncept for opmagasinering- og transportservice.
Fordele ved DACHSER Warehousing
- Maksimal fleksibilitet med Mikado, vores internt udviklede it-system
- Produktspecifik viden inden for vores kunders mange forskellige brancher
- Færre interfaces giver hurtigere kommunikation
- Procesoptimering fra afsender til køber med udvidede tidsfrister for distribution samt udvidede afhentningstider på lagrene
- Fleksibel respons i spidsbelastningsperioder via indlån af kvalificerede medarbejdere inden for DACHSERs warehousing-netværk
DACHSER Contract Logistics punkt for punkt
Du kan vælge mellem to kategorier af warehousing: Vores multibrugerlagre tilbyder høj effektivitet ved at samle flere kundetransaktioner på ét lager, samt enkeltbrugerlagre til individuelle og specialiserede lagerløsninger. Hvis du ønsker det, kan vi også overtage din interne logistik. Som en ekstern logistikpartner kontrollerer vi alle varebevægelser og optimerer din virksomheds logistikprocesser. Vi kan udføre alle teknikker for afhentning og stå for outsourcing, som du har behov for. En kontinuerlig holdbarheds- og partitracking er standard hos DACHSER.
Vores lagerstyringssoftware Mikado håndterer al elektronisk kontrol af varer på vores lagre. Denne innovative software er en integreret del af vores IT-løsninger, der dækker hele netværket. Du bestemmer selv niveauet for integration af software – fra manuel, webbaseret indtastning af ordrer via DACHSER eLogistics til en fuldt integreret dataudveksling via EDI.
Vi tilpasser lager- og procesdesign til dine behov. Vi skaber den optimale løsning til dig ved at kombinere forskellige lagersystemer manuelt eller automatisk i forhold til dine branchespecifikke krav. Vi bruger forskellige former for opbevaring afhængigt af produktet, for eksempel lagre med høje læsseramper, bloklagre, lagre med brede og smalle gange eller lagre til små dele. Vi håndterer hvert produkt i overensstemmelse med dit behov og gældende love. Vi sørger for professionel opbevaring af farligt gods (DACHSER Chem Logistics) og diverse Value Added Services (VAS), hvis du har behov for det.