Tilbage
kundecase

Nødhjælp til jordskælvsofre

Jordskælvene i Tyrkiet og Syrien har forårsaget umådelige lidelser for de ramte. DACHSER støtter med katastrofehjælp gennem sit samarbejde med børnehjælpsorganisationen terre des hommes.

Akut nødhjælp er nu vores førsteprioritet," udtaler Burkhard Eling, CEO hos DACHSER.

Jordskælvene i området omkring den tyrkisk-syriske grænse har haft voldsomme konsekvenser for lokalbefolkningen. På trods af redningsarbejdernes og de overlevendes heroiske indsats har mange mennesker mistet livet, og huse er blevet ødelagt eller er ubeboelige.

"Vores tanker går til de mennesker i katastrofeområdet, der har mistet familiemedlemmer og venner, og som bogstaveligt talt er ruineret. Akut nødhjælp er nu vores førsteprioritet," udtaler Burkhard Eling, CEO hos DACHSER.

Derfor har DACHSER valgt at donere 50.000 euro til katastrofehjælp gennem terre des hommes. Terre des hommes' tyrkiske partnerorganisation, Support to Life, forsyner nødlidende med telte og tæpper, varmt tøj, mad, rent drikkevand og medicin. Et af de akutte behov, der er fokus på, er babymad, men der distribueres også tæpper, varmeapparater, bleer og medicin. Telte giver familier ly mod kulden i den første tid efter katastrofen. Samtidig hjælpes familier ud af jordskælvsområderne, da den offentlige transport er brudt helt sammen.

Jordskælvet har forårsaget umådelige lidelser

DACHSER har selv været aktiv i Tyrkiet i over ti år. De to forretningsenheder ASL og Road Logistics beskæftiger i alt 75 medarbejdere, som alle heldigvis er uskadte og i sikkerhed. Mange af dem er dog ramt eller påvirket af katastrofen, hvis de har familie, venner eller bekendte, der bor i katastrofeområdet. Det gælder også for mange DACHSER-medarbejdere med rødder i Tyrkiet eller Syrien.

DACHSER på verdensplan
Kontakt os
Kontakt Maria Andersen Communications Consultant Nordic