Jordskred i Gøteborg påvirker trafikken
Et voldsomt jordskred i Stenungsund nord for Gøteborg i weekenden lukker E6-motorvejen i begge retninger. Det påvirker trafikken i og omkring området og kan få betydning for din forsyningskæde.
Lørdag den 23. september blev 150 meter af den centrale E6-motorvej revet i stykker som følge af jordskredet, og det medfører i øjeblikket store trafikforstyrrelser omkring Gøteborg. Det vil formentlig skabe flaskehalse og forsinkelser i forsendelser til og fra Norge især, men vil også påvirke transport i Danmark og Sverige og få en indvirkning i vores europæiske netværk.
Vi kender endnu ikke det fulde omfang af konsekvenserne for vores transporter, men følger situationen nøje og prøver at planlægge volumenerne og ruterne i vores netværk bedst muligt for at undgå forsinkelser. Vi vil dog gerne forberede dig på potentielle længere transporttider, forsinkelser og ekstra omkostninger som følge af jordskredet.
Har du spørgsmål vedrørende din forsyningskæde, er du som altid velkommen til at kontakte din lokale kontaktperson hos DACHSER.