Luftfragt – undgå de typiske fejl

Hvad skal man være opmærksom på, når man skal sende varer med fly?

Inden for luftfragt skelner man mellem passagerfly (PAX) og cargofly (CAO). Generelt betaler vi for volumenvægten på fragten, så det er meget vigtigt, at vi får oplyst korrekt vægt og mål på godset. Hvis forsendelsen skal med wide-body-fly, må den ikke være højere end 1,60 meter, men hvis det bliver sendt med fragtfly via vores gateway i Frankfurt, må det være op til 3 meter i højden. Er godset bare tre centimeter højere end de mål, vi har fået oplyst, må det ikke fragtes med PAX og bliver afvist.

Hvad oplever du, er de vigtigste parametre for kunderne, når vi taler luftfragt?

Jeg oplever, at i dag er det ikke kun tiden, men også kroner og øre, der tæller. Kunderne kigger også på prisen, og ofte venter de hellere et par dage, hvis godset kan vente.

Hvor adskiller jeres globale netværk for luftfragt sig fra jeres konkurrenters?

95 procent af vores gods går gennem DACHSERs gateway i Frankfurt – en hub for luftfragt for alle filialer i Europa. Vi har vores egne chartrede fly hver eneste weekend fra Frankfurt til Chicago og vice versa og mellem Hongkong og Frankfurt. Det, at vi har egenkontrolleret luftfragtkapacitet giver vores kunder fordele som faste transittider og bedre muligheder for at planlægge kapacitet og priser. Samtidig servicerer vi stort set alle andre destinationer via Frankfurt, hvor vi har købt allotments, det vil sige kapacitet, hos flyselskaberne. Vi sender godset ned via vores eget europæiske netværk for vejtransport og printer dokumenter ud i Frankfurt, hvor vores gods bliver mærket op og sikkerhedsscannet og dermed bliver ”ready for carriage”.

Hvilke typiske fejl oplever du i forhold til transport af farligt gods?

Noget farligt gods kan ikke komme med passagerfly, men kun cargofly. Det er vigtigt, at godset er emballeret og mærket korrekt, og at transportdokumenterne indeholder de korrekte UN-numre. Ud fra det kan vores luftfragtspeditører slå op i en farligt gods-håndbog og se, om det må komme med PAX eller CAO og hvilke flyselskaber, der vil fragte det.

Hvis vi for eksempel ser på batterier, så er der ikke mange, der tænker over, at der sidder et batteri i et LED-fyrfadslys for eksempel. Det kan være en særlig udfordring for alle involverede parter at transportere litiumbatterier. Da der er særlige krav til emballage og mærkning, afhængig af forsendelsen – det vil sige om batterierne sendes for sig, er monteret i et produkt eller sendes i emballagen sammen med produktet – er det vigtigt for os at kende de forskellige specifikationer i IATA DGR og at sammenligne disse med de oplysninger, som vi får fra kunden. Der er også sket en ændring i forhold til flydende gods, som før måtte være 50 liter, men nu kun 25, og endelig må farligt gods ikke længere fragtes på træpaller, da sømmene slår ud, når de kører gennem scanneren i security. Derfor skal det nu fragtes på plastikpaller.

Hvordan skal kunderne kunne vide det?

Vi beder altid om at få et sikkerhedsdatablad tilsendt fra producenten, og der står højt og tydeligt i rubrik 14 på sikkerhedsdatabladet, hvis det er farligt gods på luftfragt. Det ville jo være katastrofalt, hvis der opstår brand i noget gods i et passagerfly, fordi det ikke er blevet anmeldt som farligt gods. Derfor er det vigtigt for os at klæde kunden på og give dem de informationer, de har brug for.

Er der andet, man skal være opmærksom på med hensyn til sikkerhed og flygods?

Der er nogle særlige sikkerhedsprocedurer, hvad det gælder luftfragt. Der er en del lande, der har krav på nogle specielle dokumenter i forhold til varen. Jeg kan godt lide at være på forkant og informere kunden om den slags – nok fordi jeg er gammel i gårde.