Tilbage

Hvordan vender vi tendensen?

Chaufførmangel er en del af vores virkelighed. Det er et stigende problem, især uden for Danmark, der minder os om skrøbeligheden af den hverdag, vi kender, hvor vi altid kan få adgang til de varer, vi har brug for. Varernes bevægelighed er udfordret af en mangel på kvalificeret personale, der er en trussel for transportbranchen og for vores forsyningssikkerhed.

DACHSER er parat til at gå i front for at vende chaufførmanglen i branchen.
DACHSER er parat til at gå i front for at vende chaufførmanglen i branchen.

Chaufførfaget er udfordret. Ifølge Danske Speditører er mere end 36 % af Danmarks lastbilchauffører over 55 år. Til sammenligning udgør unge under 25 år under 7 % af lastbilchaufførerne i Danmark. I Europa mangler der samlet set mere end 233.000 lastbilchauffører.

Det er skræmmende tal i en tid, hvor geopolitiske usikkerheder udfordrer de globale markeder, mener Peter Hut, Country Manager for DACHSER Denmark.

”Chaufførmangel er ikke kun et problem for transportbranchen,” udtaler Peter Hut. ”Det er en udfordring, der også i sidste ende vil påvirke os alle som slutforbrugere af produkter fra Europa og verden. Vi står over for en virkelighed, hvor manglen på kvalificerede chauffører kan bringe både leveringssikkerhed og økonomisk vækst i fare.”

Initiativer for at forbedre chaufførernes arbejdsvilkår

Hos DACHSER Denmark har man analyseret egne processer udefra med hjælp fra DACHSER Service und Ausbildungs GmbH – et selskab under DACHSER, der specialiserer i at uddanne og videreuddanne chauffører. Tanken bag den såkaldte værdistrømsanalyse er at fjerne uhensigtsmæssige processer i mødet mellem forskellige aktører i forsyningskæden baseret på empiri.

”Vi skal nedbryde fordommene om faget. Det kan vi kun ved at lytte til dem, der kender livet som lastbilchauffør allerbedst," fastslår Peter Hut, Country Manager for DACHSER Denmark

”Det handler om at finde frem til de rette tiltag for netop vores virksomhed, hvor vi kan gøre den største forskel for vores chauffører og for branchen. Og det kræver grundig analyse,” fortæller Country Manager Peter Hut.

Analysen bygger på empiri, som projektgruppen indhentede ved at følge chaufførerne igennem en hel arbejdsdag og tage tid på deres processer for at kortlægge, hvor DACHSER kunne tilpasse interne processer for at give chaufførerne en bedre arbejdsdag. Indtil videre er analysen udført i en af virksomhedens tre vejtransportfilialer i Danmark.

”Vi fandt frem til de punkter, hvor vi kunne foretage nogle justeringer og opnå en positiv effekt for begge parter. Dermed har vi øget vores produktivitet og sikkerhed og forbedret arbejdsdagen og i sidste ende arbejdsvilkårene for vores samarbejdspartnere.”

Ifølge Danske Speditører er mere end 36 % af Danmarks lastbilchauffører over 55 år, mens under 7 % er under 25 år.
Ifølge Danske Speditører er mere end 36 % af Danmarks lastbilchauffører over 55 år, mens under 7 % er under 25 år.

Et spørgsmål om arbejdskultur og image

Ifølge landechefen kræver det, at transportvirksomhederne tager sine chauffører og samarbejdspartnere med på råd for at komme problemet til livs.

”Vi skal nedbryde fordommene om faget. Det kan vi kun ved at lytte til dem, der kender livet som lastbilchauffør allerbedst. Som branche må vi investere i flere initiativer, som kan gøre jobbet som chauffør mere attraktivt. Hvis vi skal kunne tiltrække flere unge til faget, er vi nødt til som branche at forbedre både arbejdsvilkår og image.”

Derfor har logistikleverandøren med rødder i det tyske lanceret et projekt, der skal forbedre samarbejdet og arbejdsforholdene for chauffører og vognmænd.

”Vi transport- og logistikvirksomheder må lade os inspirere af hinanden, og vi må anerkende og italesætte den udvikling, der har været i chaufførfaget. En udvikling mod mere digitale arbejdsgange, bedre værktøjer, øget sikkerhed og innovative tiltag for at mindske emissionerne i branchen. Det handler om at skabe en kultur, hvor chaufførernes arbejde for samfundet i højere grad bliver værdsat, blandt andet ved at få de gode historier frem. Og vi går gerne i front for det arbejde,” fastslår Peter Hut.

DACHSER på verdensplan
Kontakt os
Kontakt Maria Andersen Communications Consultant Nordic